Gratis SSL certifikat på dit WordPress domæne hos Surftown

Hos Surftown er det superlet at aktivere SSL certifikatet. Alle domæner er i udgangspunktet sat op til det, så du skal blot ændre nogle småting, så er du og dine brugere sikret krypteret kommunikation. Denne guide vil hjælpe dig til at sætte det op i WordPress.

Skift til https i WordPress backend

Du skal blot gå til Indstillinger -> Generelt på dit site. Her ændrer du de to URL’er, der er til dit domæne, til også at indeholde det magiske “s”. Således ændres http:// til https:// og så resten af dit domænenavn med eller uden www.

Ryd op på dit domæne

Du har sikkert også en masse sider og indlæg mm. som har interne links med http foran i stedet for https. Det vil føre til, at dine sider ikke vil få vist den magiske hængelås, som du gerne vil have for at kryptere dine sider. Du kan håndtere det på forskellige måder. Du kan manuelt gå alle dine sider, indlæg, widgets mm. igennem og ændre det. Eller du kan bruge et plugin som fx. Search & Replace til WordPress. Når du har installeret og aktiveret det, så skal du blot gøre følgende:

  1. Vælg Værktøjer -> Search & Replace
  2. Gå til fanebladet Search & Replace
  3. Indtast de rigtige værdier i nedenstånde (dvs. erstat DITDOMÆNE med dit domæne uden .dk .com eller lignende)
    1. Search for: http://DITDOMÆNE eller http://www.DITDOMÆNE
    2. Replace with: https://DITDOMÆNE eller https://www.DITDOMÆNE
  4. Vælg alle tabeller
  5. Fjern Dry Run
  6. Vælg Save Changes to Database
  7. Udfør ved at trykke på knappen

BEMÆRK, at du skal være helt skarp på, at du ikke laver fejl her. Hvis du gør det, så kan du lave et farligt rod i din database og derved dit site.

Viderestil alle http “opkald” til https

Der kan stadig være nogle gamle URL’er som folk har delt eller lignende, som du skal have automatisk viderestillet fra http til https. Det kan du gøre ved at tilføje nedenstående til din .htaccess fil, som ligger i roden af din installation.

## https:// redirect
RewriteEngine On
RewriteCond %{HTTPS} off
RewriteRule .* https://%{HTTP_HOST}%{REQUEST_URI} [R=301,QSA,L]

Hvis du skal have hjælp til dette, så skriv til mig.

, , ,

Bliv den første til at kommentere.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.